MP CSR-Rapport 2024 final - Magasin - Side 4
1.
INDLEDNING
CSR-rapporten dækker perioden 1. januar til 31. december 2024. I CSR-rapporten for 2024 præsenteres
Marius Pedersen A/S' målsætninger, handleplaner og
resultater i 2024 inden for følgende områder:
– Miljø og klima
– Personale og arbejdsmiljø
– Menneskerettigheder
– Anti-korruption
For hver af disse områder har Marius Pedersen A/S
klare politikker og målsætninger. CSR-rapporten
dækker Marius Pedersen A/S’ aktiviteter inden for
affaldshåndtering, transport- og slamsugningsaktiviteter samt TV-inspektion i Danmark.
Virksomheden RC Plast er i 2024 fusioneret
ind i Marius Pedersen A/S, og aktiviteter herfra
indgår derfor i denne CSR-rapport ligesom øvrige
virksomhedsopkøb i 2024.
Samfundsansvar (CSR)
I vores arbejde med CSR har vi fokus på de emner og
områder, der er særlig relevante for vores branche.
Områderne omfatter også lovpligtig redegørelse for
samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens
§99a. For at fremme bevidstheden om miljø og
arbejdsmiljø generelt har vi fokus på oplysning og
information til virksomhedens medarbejdere med
henblik på at motivere til at tage ansvar for miljø,
sikkerhed og arbejdsmiljø.
CSR-rapporten afspejler, hvordan virksomhedens
værdier omsættes til mål, aktiviteter og resultater
inden for de områder, rapporten dækker.
4
MARIUS PEDERSEN