MP_ESG_rapport_2025_DA - Flipbook - Page 36
36
BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT 2025
Egen arbejdsstyrke
Vores fremskridt begynder hos medarbejderne.
Hos Marius Pedersen A/S er medarbejderne vores vigtigste
ressource, og grunden til at vi lykkes med vores fremskridt.
Derfor er arbejdssikkerhed og trivsel vores absolutte
førsteprioriteter og en grundlæggende forudsætning for, at vi
kan drive en social bæredygtig virksomhed. Vi arbejder målrettet
for at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor alle kan udføre
deres opgaver uden risiko for mistrivsel eller tilskadekomst.
Marius Pedersen A/S skal være et godt og sikkert sted at
arbejde, hvilket gælder for alle medarbejdere samt for andre,
der besøger vores afdelinger, eller som vi arbejder sammen
med. Det er særligt vigtigt, at medarbejderen går hjem efter endt
arbejdsdag med både humøret og helbredet i god behold.
Vi ønsker også en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler
sig værdsat, har mulighed for faglig og personlig udvikling
og oplever, at her er rart at være. Et godt arbejdsmiljø med
investeringer i nuværende og kommende medarbejdere
er en vigtig del af vores kultur og sociale robusthed, og
forudsætningen for vores langsigtede succes.
E
S
G