MP_ESG_rapport_2025_DA - Flipbook - Page 51
51
CASE
BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT 2025
SIKKERHEDSKULTUR
Fokus på arbejdsmiljø og ansvarlig drift
Et stærkt arbejdsmiljø og høj arbejdssikkerhed er grundlæggende for hele Marius
Pedersen A/S – ikke kun internt blandt vores
egne medarbejdere – men også i den måde
vi samarbejder med og skaber værdi for vores kunder. Som en ledende aktør inden for
affaldshåndtering og den cirkulære omstilling
har vi et særligt ansvar for, at vores processer, ansatte og samarbejdspartnere arbejder
sikkert, sundt og ansvarligt.
Derfor samler vi hvert år medarbejdere fra
hele landet til en dedikeret arbejdsmiljødag,
hvor vi styrker fælles læring, kultur og
retning. I 2025 deltog 54 medarbejdere sammen med eksterne arbejdsmiljørådgivere til
en dag med fokus på forebyggelse, sikkerhed, trivsel og stærk arbejdsmiljøledelse.
Med over 750 års samlet brancheerfaring
blev der arbejdet intensivt med at dele viden
og udvikle nye tiltag, der skal styrke vores
fælles sikkerhedskultur.
Den indsats, vi lægger i vores eget arbejdsmiljø, er direkte forbundet med kvaliteten
af den service, vi leverer. Når vores medarbejdere arbejder sikkert og trives, skaber vi
også tryggere processer, højere driftssikkerhed og færre risici for vores kunder. Ude på
kundernes lokationer er vores medarbejdere
ofte en integreret del af deres daglige drift,
og derfor ser vi os ikke kun som leverandør,
men som en aktiv medspiller i at skabe sikre
arbejdspladser – dér hvor arbejdet udføres.
Alle idéer og input, der blev udviklet på
arbejdsmiljødagen, indgår nu i vores videre
forbedringsarbejde både lokalt og nationalt.
Målet er klart: Vi skal konstant blive bedre
til at prioritere sikkerhed, forebygge ulykker
og styrke trivsel. Det skylder vi ikke kun
vores egne medarbejdere men også alle de
kunder, der hver dag har tillid til, at vi udfører vores arbejde professionelt, ansvarligt
og sikkert.
E
S
G