MP_ESG_rapport_2025_DA - Flipbook - Page 56
56
BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT 2025
Ansvarlighed og fremtidssikring
Hos Marius Pedersen A/S er governance
fundamentet for, hvordan vi leder, udvikler
og fremtidssikrer forretningen. Vores tilgang
bygger på stærke værdier, tydelige politikker,
dokumenterede ledelsessystemer og en
bestyrelse og direktion, der aktivt tager ansvar for virksomhedens langsigtede retning,
risikostyring samt vores digitale og operationelle robusthed.
Et stærkt styringsfundament: værdier,
politikker og certi昀椀ceringer
Vores tilgang bygger på tre integrerede
og certi昀椀cerede ledelsessystemer – ISO
9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø) og ISO
45001 (arbejdsmiljø) – der fungerer som
fundamentet til en ensartet, risikobaseret og
kontinuerligt forbedrende drift. I 2025 opnåede vi sikkerhedsprocesser og kontroller, der
lever op til NIS2-direktives krav, som styrker
vores tilgang til digital sikkerhed, beredskab
og beskyttelse af kritiske data og systemer.
Sammen med vores politikker og Code of
Conduct udgør ledelsessystemerne et samlet og gennemprøvet styringsfundament for
vores arbejde med E, S og G.
Læs mere her:
Kvalitetspolitik Marius Pedersen A/S
Miljøpolitik Marius Pedersen A/S
Ledelsens ansvar for risikostyring og
fremtidssikring
Bestyrelsen og den registrerede direktion
har det overordnede ansvar for governance,
strategisk retning og risikostyring. De er
med til at sikre en robust og fremtidssikret
forretning så vidt muligt ved at:
• Overvåge og håndtere risici inden
for drift, miljø, arbejdsmiljø, IT og
forsyningskæde etc.
• Sikre klare processer, dokumentation
og kontrolmiljøer
• Understøtte en kultur præget af integritet,
ansvarlighed og transparens
• Integrere ESG-hensyn i strategiske
beslutninger, investeringer og
prioriteringer
Kønsdiversitet i ledelsen
Vi ser kønsdiversitet i virksomhedens
øverste ledelseslag som en væsentlig
forudsætning for god selskabsledelse og
langsigtet værdiskabelse. En balanceret
repræsentation bidrager til bredere perspektiver i beslutningsprocesser, styrker kvaliteten af den strategiske dialog og understøtter
en sund risikostyring.
Vi ser arbejdet med kønsdiversitet som en
integreret del af vores governance-ramme
og som et område, hvor vi har et ansvar for
løbende at udvikle os. Det handler både
om at sikre lige muligheder og om aktivt at
skabe de strukturer og processer, der fremmer en mere balanceret sammensætning i
bestyrelse og direktion.
Kønsfordelingen i 2025
• Bestyrelsens sammensætning udgør
2 kvinder og 4 mænd, hvilket svarer
til 33% kvinder og 67% mænd.
Udover de 6 generalforsamlingsvalgte
medlemmer, er der 3 medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, som udgøres af
2 kvinder og 1 mand
• Den registrerede direktion udgøres af 1
kvinde og 2 mænd, hvilket svarer til 33%
kvinder og 67% mænd
• De to øvrige, øverste ledelseslag består
samlet set af 5 kvinder og 20 mænd,
hvilket svarer til 20% kvinder og 80%
mænd
Målsætning og fremdrift
Målsætningen er at nå en kønsfordeling på
minimum 30% af det underrepræsenterede
køn i virksomhedens øverste ledelseslag. Vi
er godt på vej og har opnået målsætningen
blandt den registrerede direktion og på
bestyrelsesniveau.
Vi arbejder målrettet med konkrete initiativer
for at styrke diversiteten blandt den øverste
ledelse. Vi betragter dette som en kontinuerlig indsats, der kræver vedholdenhed, transparens og forankring i hele organisationen
som et led i at fremtidssikre vores forretning.
E
S
G